Bag om bogen og biografi

Bag om bogen og biografi

Tiden hænger på træerne, Lone B. Skovgaard, foto Flemming Gernyx

Lone B. Skovgaard Foto: Flemming Gernyx

Det 20. århundrede



'Venuzias personlige historie spiller sammen med de begivenheder, der finder sted igennem det 20. århundrede. Den begynder med de nyopfundne røngtenstråler og ender med rydningen af Ungdomshuset. Historien fører os fra Rom til Schweiz og Danmark og er skrevet så sansemættet og sprogligt præcist, at billederne  står knivskarpt på nethinden, mens man læser.' (Bogmagasinet nr. 7 maj/juni 2008)



Tiden hænger på træerne er en dannelsesroman eller snarere et moderne eventyr med reference til det gamle folkeeventyr 'Pigen uden hænder' fra Øst- og Mellemeuropa. Versioner af eventyret findes over hele verden, eksempler er "Bruden uden hænder", "Sølvhænder og "Frugthaven". En anden mindre reference er eventyret "Snehvid og Rosenrød", som Brødrene Grimm har genfortolket.


Venusia er født af en dansk mor og en velhavende italiensk far i 1915. I sin fortvivlelse over den splittelse som store forandringer i samfundet og den raserende 1. Verdenskrig afføder i hendes familie, udvikler hun en sjælden sygdom i hænderne.


Hænderne visner og skrumper. En dag falder de af, og op gennem livet bærer Venusia forskellige proteser, der har betydning for hendes forskellige muligheder for udfoldelse. Fra begyndelsen af århundredet frem til vore dage følger man hendes kamp for at frigøre sig fra frygt og nærme sig sig selv og andre mennesker.

Tiden hænger på træerne er relevant, fordi den i sin fortælling inkorporerer begivenheder, mennesker og tanker, der har betydning for vores samtid. Den er bemærkelsesværdig på grund af sin form og sit sprog. Og den er brugbar og interessant, fordi Venusia finder usædvanlige løsningsmodeller og værktøj til at samle sig selv med.


Et vigtigt fokus i romanen er den vesteuropæiske tilknappethed og ubehændige intimitet. Man kan kort sagt sige, at Tiden hænger på træerne er en fortælling om OCD (tvangsneuroser) og skam i det tyvende århundrede og om vejen til at blive hel.



SPOR FRA DET TYVENDE ÅRHUNDREDE

Fortællingen er fiktiv men indeholder spor af reelle begivenheder og udviklingen indenfor fysikken, teknologien, filosofien, psykologien, pædagogikken, sociologien, kunsten, litteraturen og det sociale og kulturelle liv i det tyvende århundrede, hovedsagelig i  Europa.

Disse historiske elementer er inkorporeret i handlingen. De giver fortællingen form. Hovedpersonen opridser erindringer fra sit liv, der er præget af den sociale, mentale og fysiske udvikling op gennem årtierne.



ORDEN
Ved hjælp af gamle fotografier, beretninger og egen og andres opportune erindringer ruller hovedpersonen sin fortælling ud.


De niotredive kapitler følger hinanden kronologisk, for hovedpersonen har en

anmassende trang til at skabe orden i sin tilværelse i et tidsrum, det tyvende århundrede, der ligesom hun selv, er præget af voldsomme begivenheder og en rivende udvikling.

Mylderet af billeder og ting, som Venusia skal tage sig af, danner et net af betydning eller orden på forskellige planer. Man kan kalde det den symbolske, imaginære og reelle orden.



HANDLING

Venusia bliver født den 1. april (narrens eller idiotens dag) i Rom omkring 1. Verdenskrigs udbrud og bliver opkaldt efter den gamle italienske by, Horats fødeby, Venusia. Hun og broren er næsten tvillinger.

Under første verdenskrig bosætter familien sig midlertidigt i Schweitz og flytter efter krigen
til Danmark.

Stemningen i barndomshjemmet er anspændt. Mørke, destruktive kræfter lurer. Krigens ødelæggende fremdrift. En konkurs. Den næsten monumentale, italienske familiekrop bliver splittet ad for alle vinde og familiemedlemmerne har svært ved at opretholde deres høje levestandard. Børnene mærker de voksnes desperation.



DEN BLODIGE HISTORIE
Der er en historie i familien, som alle helst fortier og følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, et barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende ualmindeligt nervøs. Hun lægger til og trækker fra. Blodet, barnet og de tre kvinder bliver til et eksistentielt regnestykke, som hun forsøger
at få til at gå op.


Som tiden går vokser Venusias nervøsitet ud over hendes forstand og en ukendt lidelse udvikler sig i hendes hænder og handicapper hende.


Hun finder trøst i sin bamse. En dag bliver bamsen levende og befinder sig ved det
kabbahlistiske Livets Træ, hvis umiddelbare, farverige indretning og system virker beroligende på Venusia. På sin vis kunne det have været et andet gådefuldt system, men træet appellerer, fordi det både er mystisk og naturligt. Og fordi det er et træ ligesom et stamtræ, og Venusias elskede grandtante fra Italien har introduceret det til hende.



TVANGSNEUROSEN
Udgangspunktet for at skrive romanen var min ide om, at der er træk i udviklingen af den vesteuropæiske mentalitet op igennem det tyvende århundrede, der minder om en tiltagende obsessiv-kompulsiv neurose (OCD), hvilket i psykologisk praksis ses som et symptom på skam.


Det løfterige og fremtidsoptimistiske nittende århundrede bliver fulgt af et århundrede, der er præget af både splittelse og revolutionerende nyskabelser. Første verdenskrig raser og senere anden verdenskrig med en ufattelig, systematisk grusomhed. I vid udstrækning erstatter industrien håndværket, nye videnskabelige opfattelser af verden sættes overfor gamle 'overtroiske', og fotografiet og nye retninger indenfor kunsten træder i stedet for de traditionelle naturalistiske værker. Nye elektroniske medier forøger antallet og omsætningen af informationer og forkorter afstandene mellem mennesker. Tiden og Rummet bliver relative (Einstein) og Gud er død (Nietsche).


Disse udsving i trosretninger og ideologier medfører en konflikt imellem krop, sjæl, individ og omverden. Moderne sociologer taler om en tiltagende strukturløshed og mangel på overensstemmende normer.



MANGLENDE FØLING MED VERDEN
På grund af en begrænset føling med eller sansning af verden opstår der en tendens til, at moderne mennesker bliver human doings i stedet for human beings, egocentriske og opmærksomhedssøgende. Uevnen til at kunne hvile i sig selv udløser skam, som udarter sig i excesser og besættelser i større eller mindre omfang, som bliver mere og mere synlige op i gennem det tyvende århundrede.


Tvangsmæssig og kompulsiv adfærd bliver almindelig: Alkoholi, stofmisbrug, ludomani, afhængighed af internettet og underholdning og sex, new age-selvoptagethed, ekstreme kropsnormer og manipulationer af kroppen mm.



KROPPEN I KUNSTEN
Tiden hænger på træerne tager afsæt i futuristernes forestillinger omkring 1910 i Italien, arnestedet for den vestlige civilisation.


Man kan sige, at kunstformen Performance Art opstår med futuristerne. Grænserne imellem
de enkelte kunstformer (billedkunsten, litteraturen, musikken og dansen) bliver nedbrudt,  sproget bliver krydset med billedet, og nye retninger i kunsten bliver demonstreret, som f.eks.
Futurismen, Dadaismen, Surrealismen, Fluxus osv. Frem til i dag har kunstformen Performance Art lagt navn til mange varierede performative udtryk.


I takt med at kroppen i Performance Art bliver selve mediet eller budskabet, bliver også grænserne for det almindelige menneskes "performance" nedbrudt. Alt kan udgøre en scene: Ulykken i vejkrydset, den personlige offerhistorie i tv mm.


Man kan tale om, at der udvikles en slags "performativt subjekt" i det tyvende århundrede, hvor især synet er på spil. For den sandhedssøgende findes der ikke længere et endegyldigt svar på, hvad det er, hun ser.



ROMANENS FORM
I den traditionelle episke form er der forenklet sagt et udgangspunkt, et hændelsesforløb og en form for slutning, der knytter sig mere eller mindre logisk til  hændelsesforløbet. Men sådan er det ikke med hovedpersonens, Venusias, erindringer. Venusia sidder som 92-årig og lægger fotografier fra sit lange liv i en bunke, og ønsker at danne en orden i bunken, så erindringerne bliver overskuelige og forståelige. Så de kan fortælles. Hun vælger at inddele fotografierne kronologisk. Det giver mening.

 

Men det giver ikke mening for hende at fremstille sit livsforløb som en sammenhængende strøm af begivenheder, der gelinde afløser og forklarer hinanden. Det bliver for kunstigt. Det er snyd. For sådan er livet jo ikke. Det er til tider kaotisk og uforståeligt. Ganske usentimentalt kaster Venusia de minder i luften, som har gjort størst indtryk på hende. Et væld af tanker, ideer, billeder og følelser, som hun naturligvis ikke allesammen samler op på et logisk plan.

 

De danner snarere et kulørt netværk af betydninger for hende i mange planer, efterhånden som begivenhederne skrider frem. Uden at hun nødvendigvis forstår dem. Fortællingen om det tyvende århundrede kan i hendes hånd ikke blive et lukket rum af betydning,
fra begyndelsen i 1915 til hendes nutid, men snarere udklip ud af tiden, med et sæt drivende kræfter, der peger til mange sider.

 

Den mest logiske udvikling i fortællingen, er måsk udviklingen i hendes hænders tilstand.

 

Som forfatter vælger man i tiden. Man vælger og postulerer et nyfødt, isoleret begyndelses-punkt, et nogenlunde logisk hændelsesforløb og en slutning, der selv om man selv og læserne tænker videre, alligevel bliver et endegyldigt punktum.

 

Vi postulerer et lukket rum fra 1-10 eller fra A, B, C ... Å.

 

Venusias fødsel er en logisk begyndelse for hende selv, men fortællingen kunne lige så vel være begyndt med hendes forældre. Og slutningen på hendes historie kunne være sluttet før hendes død, eller lang tid efter den.

 

Erindringer er subjektive. En forpjusket samling af erindringsstumper, som vi hver især fastlægger i en form og giver betydning. Således skaber vi vores verdensbillede og sådan set også udgangspunktet for vores vurderinger. Hvad der driver os er et spændende spørgsmål.

 

Romanen slutter i 2007, hvor man former sin egen virkelighed. For eksempel via medierne.


Man definerer sit liv verbalt, skaber et bestemt billede, der giver én betydning - for sig selv og for andre. Det kan være i rollen som brandmand eller i form af en personlig skæbneshistorie, som medvirkende i et amatørshow i tv osv.


Når vi definerer os selv ud fra forskellige roller, kan vi til en vis grad fralægge os ansvar. Og næsten ikke mærke vores skam, når vi er aktive. Bagefter står vi alene med skammen.

Henvisninger og inspiration



Romanens fortælling indeholder spor af udviklingen i  filosofien, psykologien, fysikken, teknologien, kunsten, litteraturen og det sociale liv i det tyvende århundrede, hovedsagelig i Europa. De historiske udviklinger er indkorporeret i handlingen. De er en del af fortællingens krop.

Spor af videnskabsmænd, kunstnere og andre personligheder fra hovedsagelig det 20. århundrede er for eksempel:

Jean Baudrillard, Giacomo Ballas En hunds dynamik, når den er i snor (1912), Eadweard Muybridge, ikon med Jomfru Maria og Jesusbarnet af Masaccio (1426), Albert Einstein, Friedrich Wilhelm Nietsche, Filippo Tommaso Marinetti og de italienske futurister, Benito Mussolini, dadaisterne og Cabaret Voltaire, Jeppe Aakjær, Oskar Kokoschka og ekspressionisterne, Pierre de Coubertin (initiativtager til de Olymiske Lege i nyere tid, første gang i Athen 1896), Robert Svendsen (foretog i 1910 den første flyvning mellem København og Malmø), Sir Thomas Raffles, Le Corbusier, Sigmund Freud, Quentin Crisp, Carl Th. Dreyers film Vampyr (1932), Jean-Paul Sartre, Thit Jensen, Ernst Kretschmer, filmen It Came From Outer Space (instrueret af Jack Arnold, 1953), André Breton og surrealisterne, mnemoteknikeren Giulio Camillo (1550), Alfred Hitchcock, digteren Sergej Jesenin og Vladimir Majakòvskij samt kritikeren og litteraturhistorikerene Kógan, tv-serien fra Japan The Samurai (1962) samt ninja film fra 1980erne, The Beatles, måske Jørgen Nash, Francis Bacon, Herman Nitsch og hans wieneriske kolleger, Jacques Lacan, Strukturalisterne, Kulturmartin og BZere i København, Sex Pistols, Freddie Mercury, performance-kunstneren Mike Parr, den japanske butohdanser Kazuo Ohno, Stelars, Relationel Æstetisk kunst, Lao Tse (ca.400 f.kr.), og Eric Cartman fra South Park.

Omslag af Ida Balslev, People's Press 2008

Om Lone B. Skovgaard

Har siden 1998 givet stemme- taletræning og professionel coaching i min virksomhed Stemmeteknik til ledere i dansk erhvervsliv, politikere, erhvervspsykologer, undervisere, advokater, konsulenter, reklamespeakere, radiospeakere, forfattere, fortællere, sygeplejersker, sportstrænere, skuespillere med flere.     


På den grafiske afdeling på Københavns Tekniske Skole undervisning og coaching i kunstteori, værkproces, farvelære, kunsthistorie, billedkunst og tegning til elever, der gerne ville ind på danske eller internationale kunstakademier, designskoler, grafiske skoler, arkitektskoler, filmskoler og lignende (1995-2007).


I 1997 uddannelse til International Markedsøkonom med afsætningen af industriel design som speciale på CBS.


Sanger og sangskriver i Terminator Ted, The Breed, Love & Fuel og The Bones (1988-1995).

Koncerter med Terminator Ted og The Breed i forskellige danske musikklubber og danske musikscener (1988-1995), blandt andet på Roskilde Festival (1991) og solooptræden på gallaften i anledning af H. H. Dalai Lamas 60 års fødseldag (1995).


Derudover erfaring fra ansættelser i hotelbranchen, detailhandlen (tøjbutikker), fra at drive et bogtrykkeri (Institut for Social Medicin), fra redaktionelt og journalistisk arbejde på blade og magasiner (blandt andre i filmbladet 'Levende Billeder's redaktion).


I redaktionen på filmbladet, 'Levende Billeder' var stofområdet avantgarde-kunst og eksperimenterende kunst, performance art, billedkunst, dans mm.


Bestyrelsesmedlem i Danske Skønlitterære Forfattere, musikanmelder for Information og chef på Roskilde Festival sammen med Leif Skov.